Menu

2-2 i Brøndby til ØFC Kvindesenior 1

image ØFC's Line Wiil-Andersen tilbage i truppen til Brøndby-kampen og med scoring til 0-1 i de første minutter. Sponsor: Fotograf og Journalist Claus Birch. Foto: clausbirch.dk.
23. oktober 2019 kl. 09:08

Brøndby IF vs Ølstykke FC Kvindesenior 1, mandag den 21. oktober 2019, kl. 18:30: 2 – 2. ØFC målscorere: 1. minut Line Wiil-Andersen 0-1, 55. minut Nina Druedal 1-2.

Af træner Line Forsberg Andersen.

Ingen gider tabe på Brøndby Stadion. Og det gælder særligt os! Brøndby er et irriterende hold at have i rækken, da de sæson efter sæson udebliver fra et par kampe i starten, stiller med 10 mand og henter ikke mange point, mens de til sidst i sæsonen er kendt for at hente hjælp fra Liga-truppen eller U18-DM truppen for lige at sikre overlevelse i rækken. Så det er irriterende endnu engang at have trukket dem så sent i sæsonen. Vi går dog til kampen med den fordel, at vi kan spille frit, da vi i forrige weekend sikrede os endnu en sæson i sjællandsserien.

Vi mødte et Brøndby hold, som i det mindste ikke havde hentet Liga-spillere til opgøret. Der var dog et par eks A-landsholdsspillere, som ikke hidtil har været med i deres kampe, og et par fra U18 truppen. Det var dog ikke noget, som gjorde Brøndby overlegne. Kampen var hele vejen igennem meget tæt og boldbesiddelsen vel fordelt 50/50 med et lille plus til os for bedre kombinationer. Vi kommer foran efter knap 2 minutter på mål af på ingen ringere end Line Wiil - hendes første scoring i denne sæson. Brøndby får udlignet i 30. minut på et flot gennembrud, og den står derfor 1-1 til pausen.

I 55’ minut bliver det en særdeles velspillende, Nina Druedal, som får sat bolden i nettet på en fin assist fra Mia. De to “gamle krager”, som har god kendskab til hinanden fra SC Egedal-tiden, fik virkelig kombineret sig flot igennem Brøndby-forsvaret i flere omgange, og de kunne snildt have stået for en scoring mere. Vi trækker i 77’ et gult kort - det første af slagsen for vores hold i denne sæson - som sætter os lidt ud af kurs. Brøndby presser på, og kan absolut ikke gå fra kampen uden point. Desværre bliver vi for defensive og ikke mindst passive, og Brøndby får scoret i 87’ minut til 2-2, som bliver kampens resultat.

Næste kamp er mod rækkens nr. 1, Greve, som kun har lukket 7 mål ind i 10 kampe. Holdet er de unge talenter, som prøver kræfter på senior-niveau, og vi forventer det bliver en meget svær kamp. Men som rækkens anden mest scorende hold, satser vi på, at vi nok skal få åbnet op for Greves stærke defensiv.

Se kampfakta og holdopstillinger - klik her.

Se stillingen i tabellen - klik her

Rundens sponsor er Gerlev Kro & Hotel.

Gerlev Kro & Hotel - hyggekroen i Hornsherred - tilbyder alt inden for selskaber og catering, holtelophold og á la carte. Uden opbakning og støtte fra Gerlev Kro & Hotel var det ikke muligt at afholde ØLSTYKKE CUP 2019 – børnefodboldstævnet for U6 – U10 piger og drenge, som Gerlev Kro & Holtel er sponsorer for. Klik her og besøg Gerlev Kro & Hotel på deres hjemmeside og se alle deres lækkerier og gode tilbud.

Støt Gerlev Kro & Hotel - de støtter ØFC !

 

Nyt fra seniorafdelingen
10. marts kl. 09:43 2 brændte straffespark og 4-2 sejr over AB
Nyt fra seniorafdelingen
28. februar kl. 12:18 Fin indsats af ØFC’s Damesenior i anden træningskamp
Nyt fra OldBoys afdelingen
28. februar kl. 10:00 Har du lyst til at spille Oldboys- eller Veteranfodbold - så har ØFC et tilbud til dig !
Nyt fra seniorafdelingen
24. februar kl. 13:52 Lyngby BK vs ØFC herresenior 1
Nyt fra seniorafdelingen
19. februar kl. 15:37 Status opstart ØFC Kvindesenior Sjællandsserien
Nyt fra seniorafdelingen
16. februar kl. 15:10 Anføreren har ordet !
Nyt fra seniorafdelingen
09. februar kl. 13:24 2-0 er den farligste føring
Nyt fra seniorafdelingen
03. februar kl. 09:04 Remis i første træningskamp mod Hundested IK fra sjællandsserien

Senior

Sportschef
profilepic
Michael Hansen
Holdleder
ingen img
Jesper Lindehøj Jensen
Træner herresenior
ingen img
Nicklas Engslev Hansen
Træner herresenior
ingen img
Christoffer Støvring
Træner U19-ungsenior
profilepic
Jonathan Siwert
Træner Kvindesenior
profilepic
Henrik Iversen