Menu

Ølstykke Fodbold Club åbner dørene op for Ukrainske flygtningebørn

image
12. april 2022 kl. 09:55

Ølstykke Fodbold Club åbner dørene op for Ukrainske flygtningebørn

Ølstykke Fodbold Club, vil gerne lave et tilbud for de børn som er kommet til Egedal pga. den forfærdelige situation i Ukraine. Vi håber at vi via fodbolden kan hjælpe dem med at blive hurtigere integreret, give dem positive oplevelser og skabe relationer i deres nærområde. 

Dette tilbud gælder for alle børn og unge fra 5 år og opefter.

Vi har også allerede et gratis tilbud for de mindste, som hedder ”legebold” – det er for de 2-5 årige og afvikles hver søndag kl. 9-10 (Tranekærvej 3), og her er de selvfølgelig også velkomne😊

Vores tanker er, at de Ukrainske børn i første omgang starter på et fælles hold sammen, for at lære hinanden at kende og for at de skulle føle sig trygge i de nye omgivelser. Efterhånden som de føler sig trygge og føler sig klar, vil de komme ud på de hold, hvor dem på deres egen alder spiller.

I kan kontakte nedenstående for tilmelding og mere information omkring dette tilbud:
Ølstykke Fodbold Club kontor - Pia Dalgaard, mail: adm@øfc.dk – telefon: 47 17 92 86.

Vi har en træner som gerne vil stå for dette hold og vi har også en tolk, som vil være til stede, når børnene skal spille fodbold – alt sammen for at sikre at de får en positiv oplevelse fra første boldberøring😊

Vi håber at I vil hjælpe os med at sprede dette budskab, så vi kan få fat i så mange Ukrainske børn som muligt, så de kan komme ud og få en masse nye venner og positive oplevelser.

Første gang der er træning, er onsdag den 20. april fra kl. 17.15 til 18.45. Dette foregår ude på vores store græsanlæg på Tranekærvej 3 i Ølstykke.