Menu

Fantastisk ØFC senior/oldboys/veteran Sommer Five a Side afholdt

image
13. august 2019 kl. 10:00

Den nye tradition i Ølstykke FC med nytårs og sommer Five a Side med deltagelse af afdelingerne senior dame/herre og oldboys/veteran blev lørdag den 10. august 2019 af holdt med stor deltagelse fra alle afdelinger.

Festteltet var slået op, så det var muligt at få lidt skygge i den bagende sol og en forfriskning. Humøret var højt til de mange gode kampe, og ikke mindst blev der vist blændende detaljer fra fortidens storhed.

Dagen startede kl. 09:00 med fælles morgenbord. Herefter blev der spillet Five a Side. Dagen blev afsluttet med fællesspisning i klubhuset.

Næstformand i ØFC Flemming Wiil-Andersen fortæller, at det igen var en kæmpe succes. Alle hyggede sig og havde det sjovt. I ØFC arbejder vi med fællesskab og den gode klubånd, og det er vores Five a Side for de unge og de voksne et godt eksempel på. Og så er det endnu mere glædeligt, at Sommer Five a Side var arrangeret af nogle af de unge seniorspillere. Allerede nu er der mange, der ser frem til Nytårs Five a Side i januar måned.

Tak til Jer, der arrangerede og knoklede og tak til Jer, der deltog på banerne.

Sommer Five a Side var sponsoreret af Kim Hansen, butikschef i Føtex i Lyngby. Stor tak til Kim for at støtte fællesskabet i ØFC.